Dødsfaldet

 

Når nogen dør, kan det være svært at fokusere på alt det praktiske. Der er mange ting at tænke på f.eks. begravelsen. Rosendahls Begravelse hjælper dig med at tage hånd om hele forløbet i den svære tid, og vi træffes hele døgnet på 48 26 06 76. Selve proceduren ved et dødsfald kan være svær at overskue, og vi har derfor lavet en kort gennemgang.

 

Udfærdigelse af dødsattest

Det første, der sker efter et dødsfald, er udfærdigelsen af en dødsattest. Ved dødsfald i hjemmet sørger ambulancepersonale, læge, og evt. politiet, for at udfylde dødsattesten. Hvis dødsfaldet indtræffer på hospice, plejehjem eller sygehus udfærdiges dødsattesten ofte af den tilknyttede læge.
Dødsattesten skal bruges ved anmeldelse af dødsfaldet til relevante myndigheder.

 

Anmeldelse af dødsfaldet

Dødsfaldet skal det anmeldes til præsten/kirkekontoret i afdødes bopælssogn, også selvom afdøde ikke var medlem af folkekirken. Vi hjælper med at udfærdige dødsanmeldelsen og sørger for at aflevere den til kirkekontoret.
I forbindelse med anmeldelse af dødsfaldet medbringes, så vidt det er muligt, afdødes personlige papirer:
· Dåbs- eller fødselsattest
· Evt. skøde på gravsted
· Vielsesattest
· Sygesikringsbevis
· Evt. ægtefælles sygesikringsbevis og dåbsattest
Har du særlige ønsker til hvilket tøj afdøde skal iklædes hjælper vi gerne med iklædning. Ønsker du ikke afdøde iklædt sit eget tøj sørger vi gerne for ligskjorte.
Rosendahls Begravelse står altid klar til at hjælpe dig med de praktiske ting i forbindelse med dødsfald, og vi træffes døgnet rundt.

 

Vejledning til pårørende

I en sorgfuld tid kan det være svært at huske det hele. Vi har derfor lavet en vejledning til pårørende i forbindelse med dødsfald. Vejledningen giver et let overblik over de mange overvejelser, der er i forbindelse med et dødsfald.